lørdag den 18. maj 2013

Haiku scarf i Merci



Måske har du allerede opdaget det; der er kommet et fint nyt garn i butikken. 

Jeg har selv en klar præference for uld frem for bomuld, men det kan godt føles lidt for varmt om sommeren. Her er bomuld lettere, men det har en tendens til at blive tungt og slasket i brug. Jeg har ledt efter et godt alternativ, og jeg synes, Merci fra Filcolana er et godt bud.

Merci er et lækkert garn bestående af 50% superwash merinould og 50% Peru pima bomuld. Løbelængde pr. 50 g er ca. 200 m, og det passer til pind/nål 2,5-3. Dobbelt kan det strikkes på pind 4.

Garnet kommer i en smuk farveskala bestående af 12 pasteller, let melerede pga. uld/bomuld-blandingen. Pris pr. ngl. er 35,- og det kan købes lige her.

Jeg skulle naturligvis prøve det af, så jeg har selv hæklet to tørklæder i det.

Det gråblå Vibe scarf, kan du købe opskrift til i min webshop lige her.

Det sorbetfarvede Haiku scarf er hæklet efter en amerikansk opskrift fra Quince & Co. og kan købes lige her. Jeg ønskede et let og luftigt resultat, og hæklede det på nål nr. 3,5. Jeg brugte 4 ngl. Merci i farven sorbet, og det passer lige til at kunne vikles to gange rundt om halsen. Opskriften var nem at gå til (der medfølger diagram) - og jeg blev ret glad for resultatet.

God fornøjelse :)

4 kommentarer:

  1. Ih, det er altså blevet rigtig fint, Camilla!
    Og det er nogle virkelig lækre forårsfarver, det garn findes i. Det kunne da godt være, man skulle finde sig et let forårs-projekt at kaste sig ud i med det garn.

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Hvor er det lækkert, skøn farve og lækker sommerluftigt.

    SvarSlet